Arbejdsgruppen 2010 er stolt over at kunne præsentere årets hele fire instruktører:

Alina Järvelä [FI]

Fabelagtig violinist og underviser fra Kaustinen, Finland. Alina kommer ud af en familie, med en spillemandstradition der går fire generationer tilbage og har derfor fødderne plantet solidt i den finske folkemusik.
Uddannet fra klassisk linje på konservatoriet og er nu aktiv som underviser i folkemusik og med i bl.a. bandet Frigg.

Frigg på myspace:
http://www.myspace.com/friggtheband




Nikolaj Busk [DK]

En genial pianist og harmonikaspiller. Oprindelig uddannet fra rytmisk linje på konservatoriet, men har siden bevæget sig over i folkemusikken, dog uden at glemme sine rytmiske rødder.
Nikolaj tilfører musikken harmonier og klange der løfter melodien op på et helt andet niveau. For tiden kan Nikolaj høres med violinisten Hal Parfitt-Murray og er derudover en del af Trio Mio.
I 2008 blev Nikolaj kåret som Årets Instrumentalist ved Danish Music Awards og i 2009 som Årets Komponist - og det er helt sikkert noget vi vil komme til at mærke på årets ROD!

Nikolaj Busk på myspace:
http://www.myspace.com/nikolajbusk

Trio Mios hjemmeside:
http://www.triomio.dk/




Kristine Heebøll [DK]

Komponist og violinist ud over det sædanlige. Kristine er opvokset med dansk folkedans og folkemusik og var en del af det allerførste hold, der studerede folkemusik på det Fynske Musikkonservatorium - en uddannelse hun blandt andre selv har kæmpet for skulle oprettes.
Siden da har Kristine arbejdet meget med komposition og har skabt det ene lækre nummer efter det andet. Kristine underviser på konservatoriet og kan høres i bl.a. Trio Mio og i duo med Jesper Vinther Petersen. Kristine er blevet kåret som Årets Komponist ved DMA hele to gange.

Kristine Heebølls hjemmeside:
http://www.kristineheeboll.dk/

Kristine på myspace:
http://www.myspace.com/kristineheeboll




Lidija Dokuzovic [HR]

Kroatisk sangerinde og forsanger i den roste folkemusikgruppe Afion. Hun har specialiseret sig i at synge og fortolke musik fra Balkanområdet og har mange års erfaring i at lede kor. Sangerne især får noget at glæde sig til på dette års ROD.

Afion på myspace:
http://www.myspace.com/afion




Vi glæder os utrolig meget til at se alle fire instruktører på årets stævne.